OpstartsGuide
Tillykke! Hvis du er nået hertil er du ikke langt fra din egen bid af paradis. Et saltvandsakvarie er en enorm spændende og dragende hobby. Det behøver hverken være særlig svært eller dyrt - og "Salt i Blodet" hjælper dig godt igang. Herunder finder du forskellige indlæg som hjælper dig godt igennem opstarten af dit første saltvandsakvarie.
Hvordan starter du et saltvandsakvarie?
1. Lav en ønskeliste
Det første du skal gøre er at lave en ønskeliste. Det udstyr og akvarie du skal købe afhænger nemlig af dit akvaries beboere. Dette indebærer, at du skal overveje hvilke fisk og koraller du vil have i dit akvarie samt hvor akvariet skal stå.
2. Køb af akvarie og udstyr
Når du har bestemt dig for hvad der skal i akvariet er det tid til at købe det du skal bruge. Der findes mange muligheder og prisklasser. Det er en god idé at gå efter kvalitet, men det kan også gøres for rimelige penge.
3. Indkøring af akvariet
Nu skal du blande saltvand, begynde at teste dit vand og lade akvariet gennemgå en indkøringsfase. Det kan være en svær ventetid hvor der kommer alger. Det er dog helt normalt - og er ventetiden værd.
4. Fisk og koraller
Nu er tiden kommet til at du kan komme dine første fisk og koraller i akvariet. Fisk skal akklimatiseres og koraller skal stå et godt sted i forhold til lys og flow. Desuden er det en god ide at have et "clean-up crew" som kan hjælpe med at holde dit akvarie rent.
5. Vedligeholdelse af saltvandsakvariet
Et saltvandsakvarie er ikke sværere at vedligeholde end et almindeligt akvarie - det kræver blot nogle andre ting. Vandskifte, test af vandkvalitet, fodring af fisk og koraller, rengøring af udstyr er noget af det der er vigtigt at komme omkring.